Blot er for de fleste asatroende og tilhængere af nordisk hedenskab en måde at nærme sig og komme i kontakt med gudemagterne på. Styrke samhørigheden med guder og forfædre. Dette gøres for eksempel ved at skænke dem gaver i form af mad eller drikke eller andre symbolske ofre. Ved at give noget tilbage af det, mennesket får skænket, viser hun sin ydmyghed over for de kræfter, der giver os fred og lykke i livet.
Somme tider handler blotet også om at bede en særlig magt eller gud om styrke, hjælp eller råd.
Et blot kan i dag se ud på mange forskellige måder.
Nogle holder blot på historiske steder. Andre har deres blotsted i skoven, og nogle i deres have eller et lille alter i hjemmet.
Blotet plejer/kan bestå af en blotceremoni og efterfølgende en veidsla/et gilde. Deltagerne samles ved et blotsted og gennemfører blotet i fællesskab.
Oftest er blotstedet naturnært placeret under åben himmel. Somme tider findes opstillede gudestøtter (træfigurer eller lignende, som repræsenterer forskellige guder). En gode eller gydja leder ofte blotet. Oftest står deltagerne i en ring eller halvcirkel.
I blotceremonien kan flere forskellige dele indgå; indkaldelse/invitation af magter og guder.
Skål for årstidens guder, nyfødte og dem, der har forladt os. Blotgaverne stilles ved harget eller lægges i en ild.
Blotgildet, eller veidslan, er et festmåltid, hvor blotdeltagerne spiser og drikker godt.
Årlige blot blandt nutidens asatroende kan være:
Forårsblot/Sejrsblot
Midsommerblot
Efterårsblot/Alfeblot
Midvinterblot/Jól