I denne del to skal vi se nærmere på, hvad perler blev brugt til i vikingetiden, og hvilken betydning de kan have haft. Inden vi dykker ned i det, vil jeg gøre opmærksom på en artikel af Marco Bianchi "Runestenen som socialt medie". Der diskuterer han, hvordan runesten fungerede på en måde, som hashtags gør i nutidens sociale medier, hvor formålet er at markedsføre en person gennem tilbagevendende ord og udtryk, som folk genkender såvel som berømte/mytiske steder, der nævnes, tænk Dubai i dag eller Konstantinopel i vikingetiden.
Denne tankegang kan også delvist anvendes på perler, dog ikke som sociale medier, men mere som en kombination af slikplukkere og sportsvogne. Dette er ikke min egen idé, men min gode ven Merlin sagde engang: "Vikingerne havde ikke sportsvogne, men de havde glasperler". Fænomenet er dybere end som så, men denne tankegang er efter min mening et godt udgangspunkt for at forstå betydning bag perler.
Lige siden vi blev bofaste bønder for omkring 12.000 år siden, har vi kunnet samle og redde ting som aldrig før, det var sværere, når man var jægersoldat og skulle bære alt selv. Dette har givet anledning til alle mulige måder at vise sin rigdom på, i dagens samfund er sportsvognen et godt eksempel på en af de måder man viser sin rigdom på. Sportsvognen er lige så ubetydelig som en glasperle for ens overlevelse, men vi samler dem stadig ind, når vi har nogle ekstra penge!
Ud over at vise rigdom og status, kan perler af bestemte nuancer eller farver have været mere populære nogle steder end andre, ved Lovö i Mälaren er det arkæologiske kildemateriale til perler domineret af spundne monokrome (dvs. ensfarvede) perler af røde. farve.
Det kan være et tegn på en trend inden for regionen eller for familien, det kan være et resultat af symbolik relateret til farven. Det kan også være et resultat af tilgængeligheden af de pågældende perler, da der er fundet tusindvis af glasskår omkring 1 mil nordpå i Mälaren på Helgö. Dateringerne på Helgö spænder fra romersk jernalder (1 e.Kr. – 400 e.Kr.) til slutningen af vikingetiden (omkring 1050 e.Kr.).
Andre eksempler på, hvordan farver kan variere, kommer fra Hedeby, hvor der er blevet udgravet i vikingetidens bymidte, kirkegården og havnen. Alle lokationer viser forskellige kombinationer af farver og perler. Udgravningerne af bymidten viser, at blå, grønne og røde perler dominerer, mens gul, orange og hvid forekommer i mindre mængder, dette afspejles i gravmaterialet, hvilket styrker tanken om, at der var en idé om, hvad der var det rigtige " farvekombination.
I Hedeby havn er der fundet knap 1000 perler, hvoraf de mest almindelige er monokrome perler og mere end halvdelen af disse stammer fra et og samme fund, en pung med knap 600 blå perler og syv guldmønter. Kombinationen af mønter og perler i samme børs kan tyde på, at nogle perler blev brugt som valuta, men det kan ikke bekræftes. Den pågældende udveksling blev sandsynligvis droppet fra en anløbsbro eller en båd omkring år 830 e.Kr. baseret på en af mønterne præget i 822 e.Kr. af Ludvig den Fromme, der regerede i dagens Frankrig.
Tekst: Robert Guildford