I denne del to skal vi se nærmere på, hvad perler blev brugt til i vikingetiden, og hvilken betydning de kan have haft. Inden vi dykker ned i emnet, vil jeg fremhæve en artikel af Marco Bianchi, ”Runstenen som socialt medium”. Her diskuterer han, hvordan runesten på en måde fungerede som hashtags gør i nutidens sociale medier, hvor formålet er at markedsføre en person gennem tilbagevendende ord og udtryk, som folk genkender, samt kendte/mytiske steder, der nævnes — tænk Dubai i dag eller Konstantinopel i vikingetiden.
Denne tankegang kan delvis også bruges om perler — dog ikke som sociale medier, men snarere som en kombination af slikbland og sportsvogne. Det er ikke min egen idé; min gode ven Merlin sagde engang: ”Vikingerne havde ikke sportsvogne, men de havde glasperler”. Fænomenet er dybere end som så, men efter min mening er denne tankegang et godt udgangspunkt for at forstå betydningen bag perlerne.
Lige siden vi blev fastboende bønder for cirka 12.000 år siden, har vi kunnet samle og gemme ting som aldrig før — det var sværere, da man var jæger-samler og skulle bære alt selv. Det har givet anledning til alle mulige måder at vise sin rigdom frem på; i nutidens samfund er sportsvognen et godt eksempel på en af dem. Sportsvognen er præcis lige så uvæsentlig for ens overlevelse som en glasperle, og alligevel samler vi på dem, når vi har lidt penge til overs!
Ud over at vise rigdom og status kan perler i bestemte nuancer eller farver have været mere populære på visse steder end andre. På Lovö i Mälaren er det arkæologiske kildemateriale for perler domineret af snoede monokrome (dvs. ensfarvede) perler i rød farve.
Det kan være tegn på en tendens i regionen eller for familien; det kan være et resultat af symbolik knyttet til farven. Det kan også være et resultat af tilgængeligheden af de pågældende perler, eftersom man knap 1 mil nordpå i Mälaren på Helgö har fundet tusindvis af glasskår. Dateringerne på Helgö strækker sig fra romersk jernalder (1 e.Kr. – 400 e.Kr.) til slutningen af vikingetiden (cirka 1050 e.Kr.).
Andre eksempler på, hvordan farver kan variere, kommer fra Hedeby, hvor der er foretaget udgravninger i den vikingetidige bykerne, gravpladsen og havnen. Alle stederne viser forskellige kombinationer af farver og perler. Bykernens udgravninger viser, at blå, grønne og røde perler dominerer, mens gule, orange og hvide forekommer i mindre mængder; dette afspejles i gravmaterialet, hvilket styrker tanken om, at der fandtes en opfattelse af, hvad der var den ”korrekte” farvekombination.
I Hedebys havn er der fundet knap 1000 perler, hvor de absolut mest almindelige er monokrome perler — og mere end halvdelen af dem stammer fra ét og samme fund: en pung med næsten 600 blå perler og syv guldmønter. Kombinationen af mønter og perler i samme pung kan pege på, at visse perler blev brugt som valuta, men det kan ikke bekræftes. Den pågældende pung blev sandsynligvis tabt fra en brygge eller båd omkring år 830 e.Kr., baseret på en af mønterne, som er præget i 822 e.Kr. af Ludvig den Fromme, der regerede i det nuværende Frankrig.
Tekst: Robert Guildford