I denne del två kommer vi att ta en nærmare titt på vad perler anvændes til under vikingatiden og vad de kan ha haft for betydelse. Innan vi dyker ner i det vill jag uppmærksamma en artikel fra Marco Bianchi ”Runstenen som socialt medium”. Dær diskuterar han hur runstenar på et vis fungerade som hashtags gør i dagens sociala medier dær syftet er att marknadsføra en person genom återkommande ord og uttryck som folk kænner igen samt kænda/mytomspunna platser som næmns, tænk Dubai idag eller Konstantinopel på vikingatiden.
Dette tankesætt kan delvis anvændas på perler også, fast ikke som sociala medier uden mer som en kombination af godisplock og sportbilar. Dette er ikke min egen idé uden min gode væn Merlin sade en gång: ”Vikingarna hade ikke sportbilar, men de hade glaspærlor”. Fenomenet er djupare æn så, men dette tankesætt er i min mening en bra startpunkt for att førstå betydelsen bakom perler.
Ænda sedan vi blev bofasta bønder for cirka 12,000 år sedan har vi kunnat samla og spara på oss ting som aldrig førr, det var svårare nær man var jægare-samlare og måtte bæra med sig allt selv. Dette har gett upphov til alla møjliga sætt att visa upp sina rikedomar på, i dagens samhælle er sportbilen et bra exempel på et af sætten man visar upp sin rikedom på. Sportbilen er precis lika ovæsentlig som en glaspærla for ens øverlevnad men ændå samlar vi på dem nær vi har lite pengar til øvers!
Utøver att visa upp rikedom og status, kan perler i specifika nyanser eller færger har varit mer populæra på vissa platser æn andra, på Lovø i Mælaren er det arkeologiska kællmaterialet for perler dominerat af snurrade monokroma (dvs. enfærgade) perler i rød færg.
Det kan vara tecken på en trend inom regionen eller for familjen, det kan vara et resultat af symbolism relaterat til færgen. Det kan æven vara et resultat af tillgængligheten på pærlorna i fråga då drygt 1 mil norrut i Mælaren på Helgø har det hittats tusentals skærvor af glas. Dateringarna på Helgø stræcker sig fra romersk jærnålder (1 e Kr. – 400 e Kr.) til slutet af vikingatiden (cirka 1050 e Kr).
Andra exempel på hur færger kan variera kommer fra Hedeby dær det gjorts utgrævningar i den vikingetidens stadskærnan, gravgården og hamnen. Samtliga platser visar på forskellige kombinationer af færger og perler. Stadskærnans utgrævningar visar att blåa, grøna og røda perler dominerar medan gula, orangea og hvide førekommer i mindre mængder, dette återspeglas i gravmaterialet vilket stærker tanken om att det fanns en uppfattning om vad som var den ”korrekta” færgkombinationen.
I Hedebys hamn har det hittats just under 1000 perler dær de absolut vanligaste er monokroma perler og mer æn hælften af disse kommer fra et og samma fynd, en børs med næstan 600 blåa perler og sju guldmynt. Kombinationen af mynt og perler i samma børs kan peka på att vissa perler anvændes som valuta, men dette går ikke att bekræfta. Børsen i fråga tappades antagligen fra en brygga eller båt runt året 830 e Kr. baserat på et af mynten som er myntat 822 e Kr. af Ludvig den Fromme som regerade i dagens Frankrike.
Text: Robert Guildford