Del 1 af 3.
Mennesket har siden urminde tider ønsket at smykke sig på forskellige måder, hvad enten det gælder kropsmodifikationer eller med fine klæder og smykker, og vikingetidens folk var ingen undtagelse. I det første af to indlæg vil vi dykke ned i den historiske fremstilling af glasperler.
Fremstillingen af glasperler og de værktøjer, der bruges, har ikke ændret sig alt for meget på tusind år; naturligvis anvendes moderne versioner af dem, men funktionen er forblevet den samme. Håndværkeren har brug for en lille ovn og en bælg for at opnå temperaturer på over 1000 ℃. En ”dorn” er en rundstang i metal, som det varme glas kan vikles omkring eller trækkes over; der findes arkæologiske fund fra Helgö af dorne med håndtag. De fund, der er gjort af dorne, har ofte en konisk spids for lettere at fjerne det færdige glas.
Genanvendelse og import var normen, da vikingetidens håndværkere ikke selv kunne fremstille glasset, men importerede halvfabrikata fra de kristne kongeriger på kontinentet samt kalifaterne i nutidens Mellemøsten. Et almindeligt forekommende var blå ”glaskager”, som blev importeret fra Konstantinopel eller Miklagård, som vi nordboer kaldte byen. Også færdige stænger af mosaik og millefiori (tusind blomster) blev importeret og forarbejdet til perler.
Mosaikmønstre skabes ved at smelte store samlinger af glas sammen og lave en stang, hvor mønstret ses i tværsnittet. To andre metoder er at snurre glasset rundt om en dorn eller puste det op og trække det over en stang. Glasset kan derefter enten skæres til perler eller opvarmes på ny og derefter rulles over en form, der skærer færdige perler ud.
Vikingetidens håndværkere fremstillede ikke deres eget glas, men de havde alligevel brug for viden om, hvordan stoffet reagerer ved forskellige temperaturer og med forskellige andre stoffer, der kan tilføjes til opskriften. Overordnet indeholder glasperler 3 hovedkomponenter; vitrifikatorer som silica, der kommer fra kvarts og sand, flusmidler som soda eller salt, der kan sænke glassets smeltepunkt, men gør det følsomt over for fugt, og endelig stabiliserende stoffer, som er alkaliske stoffer, der findes i bl.a. uraffineret aske, hvilket gør glasset mere vandbestandigt igen.
Andre stoffer, der påvirker glasset, er metaller som kobber, der kan farve glasset i turkis/grønt. Kobolt gør glasset blåt, og mangan går mere mod lilla; blander man de to sidste, går det mod violet. Så selvom kunsten at skabe glas ikke fandtes i Norden i vikingetiden, fandtes der en enorm viden om, hvordan man manipulerede glasset, når det først var i ens ovn!
Fremstillingen skete i de første byer som Hedeby i Tyskland, Ribe i Danmark, Kaupang i Norge og Birka i Sverige for at nævne nogle vikingetidsproduktionssteder. Inden for arkæologien taler man ofte om centralpladser i forhold til de første byer, og netop fremstillingen af perler er stærkt knyttet til disse, da det ikke er noget, vi ser i de mindre landsbyer.
Udgravninger i Uppåkra har resulteret i et spændende fund, hvor der er fundet en perle, som ligner en, som vi hos Nordlys Viking har angivet som fundet i Bodarp. Kan det være sådan, at det, vi ser, er spor af udvekslingshandel fra Uppåkra, en større centralplads i regionen, til Bodarp, en mindre bosættelse, eller er det en slags fortsættelse af stilarter, og de pågældende fund er adskilt af flere generationer? Da projektet i Uppåkra løber til 2026, må vi vente og se, hvad angår konkrete svar fra arkæologien. Indtil da er det frit at spekulere; hvad tror du, der kan være sket her?
Kilde til billede fra Mats: foto taget af Maria Jensen ved Historisk museum, Lunds universitet. www.uppakra.lu.se
Perler på museum er ofte matte i farverne, men det behøver ikke at betyde, at de var matte i deres brugstid; den tid, som perler har tilbragt under jorden, er en af årsagerne til den matte finish, der ses på perlen fra Uppåkra. I andre tilfælde kan perlen have haft en mat finish i sin brugstid, derfor har vi valgt at fremstille modeller af historiske perler med en mat og blank finish for at repræsentere begge.
For jer, der vil læse mere og nørde jer ind i emnet, anbefaler vi stærkt Moa Råhlanders speciale: https://www.diva-portal.org/smash/record.jsf?pid=diva2%3A1468013&dswid=9339
Supplerende litteratur: Viking Dress Code af Kamil Rabiega https://nordlysviking.com/products/viking-dress-code (I har måske en hyperlinkfunktion, der ser bedre ud)
Tekst af Robert Guildford