Del 1 af 3.
Mænniskan har sedan urminnes tider velat utsmycka sig på forskellige vis vare sig det gæller kroppsmodifieringar eller med fina plagg og smycken, vikingatidens folk var ikke et undantag. I det førsta af två inlægg kommer vi att dyka ner i den historiska tillverkningen af glaspærlor.
Tillverkningen af glaspærlor og verktygen som anvænds har ikke førændrats allt for meget på tusen år, givetvis anvænds moderna versioner af dem men funktionen har førblivit densamma. Hantverkaren behøver en lille ugn og en bælg for att uppnå temperaturer på øver 1000 ℃. En ”dorn” er en rundstång i metall som det heta glaset kan lindas runt eller dras øver, det finns arkeologiska fynd fra Helgø af dorn med handtag. De fynd som gjorts på dornar har ofta konisk spets for att lættare avlægsna det færdiga glaset.
Återvinning og import var normen då vikingatidens hantverkare ikke sjælva kunde framstælla glaset uden importerade halvfabrikat fra de kristna kungadømena på kontinenten samt kalifaten i dagens Mellanøstern. Et vanligt førekommande var blåa ”glaskakor” som importerats fra Konstantinopel eller Miklagård som vi nordbor kallade staden. Æven færdiga stavar af mosaik og millefiori (tusen blommor) importerades og bearbetades til perler.
Mosaik mønster skapas genom att smælta samman stora samlingar glas og gøra en stav dær mønstret syns i tværsnittet. Två andra metoder er att snurra glaset runt en dorn eller blåsa upp og dra det øver en stång. Glaset kan då antingen skæras til perler eller hettas upp på nytt og sedan rullas øver en form som skær ud færdiga perler.
De vikingetidens hantverkarna tillverkade ikke sitt eget glas men de behøvde ændå ha kunskap om hur æmnet reagerar i forskellige temperaturer og med forskellige andra æmnen som kan adderas til receptet. I stora drag innehåller glaspærlor 3 huvudkomponenter; vitrifieringar som silica vilket kommer fra kvarts og sand, flussmedel som soda eller salt vilket kan sænka smæltpunkten hos glaset men gør det kænsligt mot fukt og slutligen stabiliserande æmnen vilket er alkaliska æmnen som finnes i bl.a. oraffinerad aska vilket gør glaset mer vattenresistent igen.
Andra æmnen som påverkar glaset er metaller som koppar som kan færga glaset i turkost/grønt. Kobolt gør glaset blått og mangan går mer mot lila, blandar man de två senare så går det mot violett. Så æven om konsten att skapa glas ikke fanns i Norden under vikingatiden så fanns dær en enorm kunskap om hur man manipulerade glaset nær det væl var i ens ugn!
Tillverkningen skedde i de førsta stæderna som Hedeby i Tyskland, Ribe i Danmark, Kaupang i Norge og Birka i Sverige for att næmna några vikingetidens produktionsplatser. Inom arkeologin talar man ofta om centralplatser i relation til de førsta stæderna og just tillverkningen af perler er starkt kopplat til disse då det ikke er något vi ser i de smærre byarna.
Utgrævningar i Uppåkra har resulterat i et spænnande fynd dær det hittats en perle som er snarlik en som vi på Nordlys Viking har satt som hittad i Bodarp. Kan det vara så att det vi ser er spår af utbyteshandel fra Uppåkra, en større centralplats inom regionen til Bodarp, en mindre bosættning eller er det en sorts fortsættning af stilar og fynden i fråga er separerade med flera generationer? Eftersom projektet i Uppåkra pågår til 2026 så återstår det att se vad gæller konkreta svar fra arkeologin. Tills dess er det fritt att spekulera, vad tror du att kan ha hænt hær?
Kælla på bild fra Mats: foto taget af Maria Jensen vid Historiska museet, Lunds universitet. www.uppakra.lu.se
Perler på museum er ofta matta i færgerna men det behøver ikke betyda att de var matta under sin brukningstid, tiden som perler spenderat under jorden er en af anledningarna til den matta finishen som syns på pærlan fra Uppåkra. I andra fall kan pærlan ha haft en matt finish under sin brukningstid dærfør har vi valt att ta fram modeller af historiska perler med en matt og glansig finish for att representera båda.
For er som vill læsa mer og nørda in sig rekommenderar vi starkt Moa Råhlanders mastersuppsats: https://www.diva-portal.org/smash/record.jsf?pid=diva2%3A1468013&dswid=9339
Kompletterande litteratur: Viking Dress Code af Kamil Rabiega https://nordlysviking.com/products/viking-dress-code (Ni kanske har nån hyperlænkfunktion som ser bættre ud)
Text af Robert Guildford