Del 1 af 3.
Mennesket har siden umindelige tider ønsket at smykke sig på forskellige måder, hvad enten det drejer sig om kropsmodifikationer eller med fine klæder og smykker, vikingetidens mennesker var ingen undtagelse. I det første af to indlæg vil vi dykke ned i den historiske produktion af glasperler.
Fremstillingen af glasperler og de brugte værktøjer har ikke ændret sig for meget i tusind år, selvfølgelig bruges moderne versioner af dem, men funktionen er forblevet den samme. Håndværkeren har brug for en lille ovn og en bælg for at opnå temperaturer på over 1000 ℃ . En "dorn" er en rund metalstang, som det varme glas kan vikles eller trækkes om, der er arkæologiske fund fra Helgö af dorne med hank. Fundene på dorne har ofte en konisk spids for lettere at fjerne det færdige glas.
Genbrug og import var normen, da vikingetidens håndværkere ikke selv kunne fremstille glasset, men importerede halvfabrikata fra de kristne kongeriger på kontinentet og kalifatet i nutidens Mellemøsten. En almindelig forekomst var blå "glaskager" importeret fra Konstantinopel eller Miklagård, som vi nordboere kaldte byen. Færdige stænger af mosaik og millefiori (tusind blomster) blev også importeret og forarbejdet til perler.
Mosaikmønstre skabes ved at smelte store samlinger af glas sammen og lave en stang, hvor mønsteret er synligt i tværsnit. To andre metoder er at dreje glasset rundt om en dorn eller blæse det op og trække det over en stang. Glasset kan derefter enten skæres i perler eller genopvarmes og derefter rulles hen over en form, der skærer færdige perler ud.
Vikingetidens håndværkere lavede ikke deres eget glas, men de skulle alligevel have viden om, hvordan stoffet reagerer ved forskellige temperaturer og med forskellige andre stoffer, der kan tilsættes opskriften. Overordnet set indeholder glasperler 3 hovedkomponenter; forglasninger som silica som kommer fra kvarts og sand, flusmidler som sodavand eller salt der kan sænke glassets smeltepunkt men gøre det følsomt over for fugt og til sidst stabiliserende stoffer som er basiske stoffer som findes i f.eks. uraffineret aske, som gør glasset mere vandafvisende igen.
Andre stoffer der påvirker glasset er metaller som kobber som kan farve glasset turkis/grønt. Kobolt gør glasset blåt og mangan går mere mod lilla, hvis man blander de to senere går det mod violet. Så selvom kunsten at skabe glas ikke fandtes i Norden under vikingetiden, var der en enorm viden om, hvordan man manipulerede glasset, når det først stod i ens ovn!
Fremstillingen fandt sted i de første byer som Hedeby i Tyskland, Ribe i Danmark, Kaupang i Norge og Birka i Sverige for at nævne nogle få produktionssteder fra vikingetiden. I arkæologien taler man ofte om centrale steder i forhold til de første byer, og produktionen af perler er stærkt knyttet til disse, da det ikke er noget, vi ser i de mindre landsbyer.
Udgravninger i Uppåkra har resulteret i et spændende fund, hvor der er fundet en perle, der ligner en, som vi i Nordlys Viking har sat som fundet i Bodarp. Kan det være, at det, vi ser, er spor af byttehandel fra Uppåkra, et større centralt sted i regionen til Bodarp, en mindre bebyggelse eller er det en slags fortsættelse af stilarter, og de pågældende fund er adskilt af flere generationer? Da projektet i Uppåkra løber frem til 2026, mangler det at se, hvilke konkrete svar fra arkæologien drejer sig om. Indtil da er det gratis at spekulere, hvad tror du, der kan være sket her?
Billedkilde fra Mats: foto taget af Maria Jensen på Historisk Museum, Lunds Universitet.www.uppakra.lu.se
Perler på museer er ofte kedelige i farven, men det betyder ikke nødvendigvis, at de var kedelige i deres arbejdsliv, den tid, som perler tilbragte under jorden, er en af årsagerne til den kedelige finish, der ses på perlen fra Uppåkra. I andre tilfælde kan perlen have haft en mat finish i løbet af sin levetid, derfor har vi valgt at producere modeller af historiske perler med en mat og blank finish til at repræsentere begge dele.
Til dig, der vil læse mere og nørde, anbefaler vi stærkt Moa Råhlanders kandidatafhandling: https://www.diva-portal.org/smash/record.jsf?pid=diva2%3A1468013&dswid=9339
Supplerende litteratur: Viking Dress Code af Kamil Rabiega https://nordlysviking.com/da-dk/products/viking-dress-code (Måske har du en hyperlinkfunktion, der ser bedre ud)
Tekst af Robert Guildford