Foråret var og er stadig en tid for forandring og fejring.
Vikingerne fejrede forårsjævndøgn, og Germanere og Angelsaksere tilbad gudinden Ostara, der symboliserede foråret og frugtbarheden. Fejringen var præget af forskellige ritualer, fester og offergaver, der afspejlede både hedenske og kristne påvirkninger.
Foråret var en vigtig tid, fordi det symboliserede slutningen på den lange, hårde vinter og begyndelsen på en ny vækstsæson.
Beda Venerabilis, en meget gammel munk med et langt hvidt skæg og kælenavnet The Father of English History, skrev om forårets og frugtbarhedens gudinde for over 1300 år siden. Ostara, eller Eostre, som gudinden blev kaldt, antages derfor at være inspirationen til det engelske navn for påske – Easter.
Festivaler og ritualer til ære for Ostara
Ostara, forårets og daggryets gudinde, var en vigtig figur i gamle traditioner.
Mange festivaler og ritualer blev afholdt til hendes ære med det formål at sikre jordens frugtbarhed og samfundets velstand.
I forbindelse med fejringen af Ostara blev der ofte tændt bål, som symboliserede lysets tilbagekomst. Bålene blev tændt på bakker eller i nærheden af hellige steder og havde til formål at drive vintermørket bort og byde forårets varme velkommen.
Kaniner var kendt for at være meget frugtbare og blev derfor forbundet med påskens genfødsel.
Ifølge tysk folketro var kaninen forbundet med den kristne påskes evige liv. Kaniner fødes med åbne øjne, hvilket fik tyskerne til at tro, at kaniner altid er ”vågne”.
Påskeharen er et symbol for påsken, der har sine rødder i tysk folklore. Traditionen med påskeharen, der gemmer æg, siges at være begyndt i Tyskland i middelalderen.
Påskeharen blev introduceret i Amerika af tyske indvandrere, der bosatte sig i Pennsylvania i 1700-tallet, og traditionen spredte sig derefter videre derfra. Påskeharen er blevet en elsket figur i mange kulturer som en del af påskefejringen, hvor den ofte forbindes med nyt liv og genfødsel.
Hvad symboliserer påskeægget ?
Æg repræsenterer nyt liv og genfødsel. Æg, ligesom kaninen, har længe været anset for at være et ældgammelt symbol på frugtbarhed, genfødsel og nyt liv , alt sammen forbundet med forårsfejringen af påske! Ud fra et kristent perspektiv repræsenterer påskeæg Jesu opstandelse og hans opstigen fra graven.
Påskekællinger og hekse
Påskekællinger, eller påskehekse som de nogle gange kaldes, er en del af den svenske påsketradition. Denne tradition har sine rødder i folketroen, hvor man troede, at hekse på skærtorsdag fløj til Blåkulla for at fejre heksesabbat med djævelen.
Ordet ”påske” kommer fra det hebraiske ord ”pesah” og middelalderlatinets ”pascha”.
Forårsjævndøgn, også kaldet Equinox, var en vigtig dato i kalenderen.
Det markerede det øjeblik, hvor dag og nat var lige lange, hvilket symboliserede balance og fornyelse. Denne begivenhed blev ofte fejret med festligheder og ritualer for at byde lysets og varmens tilbagekomst velkommen.
Påskeriset.
Påskerisets historie – fra pisk til pynt
Før påskeriset blev dekoreret med fjer og æg, plejede man at piske hinanden med riset. Et formål med dette smertefulde ritual var at symbolisere Jesu lidelse. Tidligere formål var, at den som blev pisket skulle få del i træets iboende kraft.
God påske.
[[køb]]
Köp produkten
