Graveret krus, Sigurd-sagaen

Ølkrus, ca. 500 ml.

Et ægte hedensk ølkrus med en kopi af Sigurdsagnets runesten indgraveret på sig. Et flot krus, som naturligvis er lavet til at blive brugt, men som også er utroligt flot i bogreolen. Skål ordentligt på vikingevis, i godt selskab med gode venner. Det praktiske håndtag gør også kruset let at hænge i bæltet.

Sigurd voksede op hos kong Hjalprek i Danmark. Hans far var blevet myrdet, og derfor giftede hans mor sig igen med Hjalpreks søn Alf. Sigurd blev opdraget til mand af kongens smed, som var en dværg ved navn Regin. Efterhånden som årene gik, voksede Sigurd op til en statelig ung mand, som få kunne måle sig med, og hans styrke og tapperhed var vidt kendt. En dag tilkaldte Regin Sigurd og fortalte ham sit livs historie.

Regins far hed Reidmar, og han var en af de rigeste dværge. Regins brødre hed Fafner og Utter. Utter kunne antage dyreskikkelse og plejede at jage og fiske forvandlet til netop en odder. En eftermiddag lå Utter på stranden i sin dyreskikkelse og spiste laks. Da kom aserne Odin, Høner og Loke forbi, som ikke vidste, hvem odderen egentlig var. De ville overnatte hos den rige Reidmar, men de kunne ikke komme dertil uden gaver, så Loke kastede en sten mod Utter, som døde. Derefter blev dyret flået og overrakt til Reidmar. Han så naturligvis, hvem de havde dræbt, og blev ude af sig selv af sorg og vrede. Derfor krævede han en stor mandebod – skindet skulle først fyldes med guld, og derefter skulle det dækkes helt udvendigt.

I nærheden boede den stenrige dværg Andvare, som også kunne forvandle sig til dyr. Loke drog af sted og lykkedes med at fange Andvare, mens han var en gedde. Han tog dværgens guld som betaling for at give ham friheden. Men Andvare forsøgte at skjule en magisk guldring. Det så Loke og krævede også denne. Da udtalte Andvare en forbandelse over hele skatten, og især ringen. Den, der ejede Andvares guld, skulle altid rammes af død og ulykke.

Med skatten kunne Loke betale mandeboden, men han beholdt ringen. Da Reidmar undersøgte odderskindet, så han, at det ikke var helt dækket af guld – et overskæghår stak frem. Da lagde Loke Andvares kære ring derpå, og de var fri.

Skatten var imidlertid forbandet, og Reidmar blev myrdet af sønnen Fafner, som ville have alt guldet selv. Derefter forvandlede Fafner sig til en drage, tog skatten med sig ud på den frygtelige Gnitahede og lagde sig for at vogte guldet.

Alt dette fortalte Regin til Sigurd. Regin ville hævne sig, men han kunne ikke selv. Derfor bad han nu om Sigurds hjælp. Som belønning skulle Sigurd få hesten Grane og det magiske sværd Gram. Med disse gaver kunne Sigurd derefter ride af sted og hævne sin fars morder. Når det var gjort, skulle Sigurd hjælpe Regin og dræbe Fafner.

Sagt og gjort. Da Sigurd var færdig med sit, begav han sig til Gnitaheden for at finde dragen. Fafner plejede hver dag at slæbe sig ned til en lille sø for at drikke, og hvor dragekroppen blev trukket frem, havde der dannet sig en sti. Sigurd gravede en grav i stien og lagde sig i den for at vente på dragen med sværdet klar til hug. Da kom en skægget mand i grå klæder med vandringsstav og spids hat – Odin. Han ville hjælpe Sigurd og rådede ham til at grave flere grave, hvor blodet kunne løbe ud, ellers kunne Sigurd drukne i alt drageblodet.

Snart kom dragen, og Sigurd drev sværdet Gram ind til hjaltet, da hjertet var lige over ham. I dragens dødskamp mindede Fafner om den forbandelse, der hvilede over skatten. Da dragen var død, sprang Regin pludselig frem fra et skjulested. Han roste Sigurd og bad ham stege dragens hjerte. Sigurd gjorde, som han blev bedt om, mens Regin gik for at hvile sig lidt. For at mærke, om hjertet var færdigt, satte Sigurd fingeren mod det, men brændte sig. Instinktivt stak han fingeren i munden og fik da smagt drageblod. Dette gjorde, at han pludselig forstod, hvad fuglene sang.

Småfuglene i træerne hviskede, at Regin havde svig i sinde, så Sigurd gik uden videre hen og huggede hovedet af dværgen. Endnu en gang havde Andvares ring medført, at dem, der havde været venner og frænder, dræbte hinanden. Skatten blev dermed Sigurds, men også han blev ramt af forbandelsen. Men det er en anden historie...