Graveret krus, Sigurd-sagaen

Ølkrus, ca. 500 ml.

Et ægte hedensk ølkrus med en kopi af Sigurdsagnets runesten graveret på sig. Et flot krus, som selvfølgelig er lavet til at blive brugt, men som også er utrolig flot i bogreolen. Skål ordentligt på vikingevis i godt selskab. Det praktiske håndtag gør også kruset let at hænge i bæltet.

Sigurd voksede op hos kong Hjalprek i Danmark. Hans far var blevet myrdet, og hans mor giftede sig derefter med Hjalpreks søn Alf. Sigurd blev opdraget til mand af kongens smed, som var en dværg ved navn Regin. Efterhånden som årene gik, voksede Sigurd op til en statelig ung mand, som få kunne måle sig med, og hans styrke og tapperhed var vidt kendt. En dag kaldte Regin Sigurd til sig og fortalte ham sit livs historie.

Regins far hed Reidmar, og han var en af de rigeste dværge. Regins brødre hed Fafner og Utter. Utter kunne antage dyreskikkelse og plejede at jage og fiske forvandlet til netop en odder. En eftermiddag lå Utter på stranden i sin dyreskikkelse og spiste laks. Da kom aserne Odin, Høner og Loke forbi, som ikke vidste, hvem odderen egentlig var. De ville overnatte hos den rige Reidmar, men de kunne ikke komme dertil uden gaver, så Loke slyngede en sten mod Utter, som døde. Derpå blev dyret flået og derefter overrakt til Reidmar. Han så selvfølgelig, hvem de havde dræbt, og blev ude af sig selv af sorg og vrede. Derfor krævede han en stor mandebod – skindet skulle først fyldes med guld, og derefter skulle det dækkes helt udvendigt.

I nærheden boede den stormrige dværg Andvare, som også kunne forvandle sig til dyr. Loke drog af sted og lykkedes med at fange Andvare, da han var en gedde. Han tog dværgens guld som betaling for at give ham fri. Men Andvare forsøgte at skjule en magisk guldring. Det så Loke og krævede også denne. Da udtalte Andvare en forbandelse over hele skatten, og især ringen. Den, som ejede Andvares guld, ville altid blive ramt af død og ulykke.

Med skatten kunne Loke betale mandeboden, men han beholdt ringen. Da Reidmar undersøgte odderskindet, så han, at det ikke var helt dækket af guld – et knurhår stak frem. Da lagde Loke Andvares kære ring dertil, og de var fri.

Skatten var dog forbandet, og Reidmar blev myrdet af sønnen Fafner, som ville have alt guldet selv. Derefter forvandlede Fafner sig til en drage, tog skatten med sig ud på den frygtelige Gnitahede og lagde sig at vogte guldet.

Alt dette fortalte Regin til Sigurd. Regin ville hævne sig, men han kunne ikke selv. Derfor bad han nu om Sigurds hjælp. Som belønning skulle Sigurd få hesten Grane og det magiske sværd Gram. Med disse gaver kunne Sigurd derefter ride af sted og hævne sin faders morder. Da det var gjort, skulle Sigurd hjælpe Regin og dræbe Fafner.

Sagt og gjort. Da Sigurd var færdig med sit, begav han sig til Gnitahede for at finde dragen. Fafner plejede hver dag at slæbe sig ned til en lille sø for at drikke, og hvor dragekroppen blev trukket frem, var der dannet en sti. Sigurd gravede en grav i stien og lagde sig i den for at afvente dragen med sværdet i højeste hug. Da kom en skægget mand i grå klæder med vandrestav og spids hat – Odin. Han ville hjælpe Sigurd og rådede ham til at grave flere grave, hvor blodet kunne løbe ud, ellers kunne Sigurd drukne i alt drageblodet.

Snart kom dragen, og Sigurd drev sværdet Gram helt ind til hjaltet, da hjertet var lige over ham. I dragens dødskamp mindede Fafner om den forbandelse, der hvilede over skatten. Da dragen var død, sprang pludselig Regin frem fra et gemmested. Han roste Sigurd og bad ham om at stege dragens hjerte. Sigurd gjorde, som han var bedt om, mens Regin gik for at hvile en stund. For at mærke, om hjertet var færdigt, satte Sigurd fingeren mod det, men brændte sig. Instinktivt satte han fingeren i munden og fik da smag af drageblod. Dette gjorde, at han pludselig forstod, hvad fuglene sang.

Småfuglene i træerne hviskede, at Regin havde svig i sinde, så Sigurd gik ganske uforfærdet hen og huggede hovedet af dværgen. Endnu en gang havde Andvares ring medført, at de, der havde været venner og frænder, dræbte hinanden. Skatten blev dermed Sigurds, men også han blev ramt af forbandelsen. Men det er en anden historie...