Graveret horn, Sigurd-sagaen

Et smukt, naturligt oksehorn med en gravering af den mytologiske fortælling om Sigurd Fafnersbane. Mønsteret er hentet fra en runesten uden for Eskilstuna i Sverige, hvor hele sagaen er nedskrevet med tilhørende grafiske beskrivelser. 

Hornholder medfølger ikke til dette produkt, men kan tilkøbes. Hornholder 70 mm passer til.

Hornet har en passende volumen på ca. 500 ml.

Sigurd voksede op hos kong Hjalprek i Danmark. Hans far var blevet myrdet, og derefter giftede hans mor sig om med Hjalpreks søn Alf. Sigurd blev opdraget til mand af kongens smed, som var en dværg ved navn Regin. Efterhånden som årene gik, voksede Sigurd op til en statelig ung mand, som få kunne måle sig med, og hans styrke og tapperhed var vidt kendt. En dag kaldte Regin Sigurd til sig og fortalte ham sit livs historie.

Regins far hed Reidmar, og han var en af de rigeste dværge. Regins brødre hed Fafner og Otter. Otter kunne antage dyreskikkelse og plejede at jage og fiske forvandlet til netop en otter. En eftermiddag lå Otter på stranden i sin dyreskikkelse og spiste laks. Da kom aserne Odin, Høner og Loke forbi, som ikke vidste, hvem otteren egentlig var. De ville overnatte hos den rige Reidmar, men de kunne ikke komme dertil uden gaver, så Loke slyngede en sten mod Otter, som døde. Derefter blev dyret flået og overrakt til Reidmar. Han så naturligvis, hvem de havde dræbt, og blev ude af sig selv af sorg og vrede. Derfor krævede han en stor mandebod – skindet skulle først fyldes med guld, og derefter skulle det dækkes helt udvendigt.

I nærheden boede den stenrige dværg Andvare, som også kunne forvandle sig til dyr. Loke tog afsted og lykkedes med at fange Andvare, da han var en gedde. Han tog dværgens guld som betaling for at slippe ham fri. Men Andvare forsøgte at smugle en magisk guldring væk. Det så Loke og krævede også denne. Da udtalte Andvare en forbannelse over hele skatten og især ringen. Den, der ejede Andvares guld, ville altid blive ramt af død og ulykke.

Med skatten kunne Loke betale mandeboden, men han beholdt ringen. Da Reidmar undersøgte otterskindet, så han, at det ikke var helt dækket af guld – et knurhår stak frem. Da lagde Loke Andvares kære ring derhen, og de var frie.

Skatten var imidlertid forbannet, og Reidmar blev myrdet af sønnen Fafner, som ville have alt guldet selv. Derefter forvandlede Fafner sig til en drage, tog skatten med sig ud på den frygtelige Gnitahede og lagde sig til at vogte guldet.

Alt dette fortalte Regin til Sigurd. Regin ville have hævn, men han kunne ikke selv. Derfor bad han nu om Sigurds hjælp. Som belønning skulle Sigurd have hesten Grane og det magiske sværd Gram. Med disse gaver kunne Sigurd derefter ride afsted og hævne sin faders morder. Når det var gjort, skulle Sigurd hjælpe Regin og dræbe Fafner.

Sagt og gjort. Da Sigurd var færdig med sit, begav han sig til Gnitaheden for at finde dragen. Fafner plejede hver dag at slæbe sig ned til en lille sø for at drikke, og hvor dragekroppen blev trukket frem, var der dannet en sti. Sigurd gravede en grube i stien og lagde sig i den for at vente på dragen med sværdet klar til hug. Da kom en skægget mand i gråt tøj med vandrestav og spids hat – Odin. Han ville hjælpe Sigurd og rådede ham til at grave flere gruber, hvor blodet kunne løbe ud, ellers kunne Sigurd drukne i alt drageblodet.

Snart kom dragen, og Sigurd drev sværdet Gram ind helt til hjaltet, da hjertet var lige over ham. I dragens dødskamp mindede Fafner om den forbannelse, der hvilede over skatten. Da dragen var død, sprang Regin pludselig frem fra et gemmested. Han roste Sigurd og bad ham stege dragens hjerte. Sigurd gjorde, som han blev bedt om, mens Regin gik for at hvile lidt. For at mærke, om hjertet var færdigt, satte Sigurd fingeren mod det, men brændte sig. Instinktivt satte han fingeren i munden og kom til at smage drageblod. Dette gjorde, at han pludselig forstod, hvad fuglene sang.

Småfuglene i træerne hviskede, at Regin havde svig i sinde, så Sigurd gik ganske enkelt hen og huggede hovedet af dværgen. Endnu en gang havde Andvares ring ført til, at de, der havde været venner og frænder, dræbte hinanden. Skatten blev dermed Sigurds, men også han blev ramt af forbannelsen. Men det er en anden historie...