Mange mener, at vikingetiden var en mandsdomineret epoke. At bevæbnede mænd i krigsskibe regerede og satte, skabte riget og plyndrede klostre, mens kvinderne sad hjemme på gården og arbejdede. Arkæologien og de skriftlige kilder viser et andet billede. Vikingetidsgravene fortæller, at mænd og kvinder havde forskellige symboler og roller, men at der var rige og magtfulde mennesker af begge køn.

Vikingetidens kvinder blev anset for næsten ligestillede med mændene. Kvinder kunne være alt fra husmoder og præstinde til gårdsforstander, købmand, håndværker, tjenestepige og så videre.

Kvinden på billedet fra Historisk museum kaldes "elskerinde på Öland", fordi hun formentlig var leder af en velstillet ølandsfamilie med base i Köpingsvik.

Nogle forskere mener, at der var særlige kvindelige tryllekunstnere.

Ceremonielle stokke, som den ovenfor, fra Köpingsvik, kan tyde på det. De findes i kvindegrave samtidig med, at de skriftlige kilder taler om kvindelige kultledere som Völur, der betyder stavbærer.

Den oldnordiske kvindelige kultleder blev kaldt völva, som betyder stavbærer. Staben blev brugt i sejden, hvilket blandt andet betød at kommunikere med guder og andre væsener og forudsige fremtiden. Det er derfor spændende, at kvinden tog en stav med i graven. Formentlig var hun en vølve. Hendes stav er lavet af jern og bronze og det lille hus på toppen af ​​staven er unikt.

Personalet viser hendes førende position i den oldnordiske religion og er samtidig et tydeligt aristokratisk symbol.

Magt over verdens centrum.

Vikingetidskvindens stilling som husmoder gjorde, at hun var det oplagte overhoved for gård og husholdning. Det kan ses på, at nøglen var et af hendes tydeligste symboler. Der er fundet nøgler i mange kvindegrave fra vikingetiden. For længe siden symboliserede nøglen magt over husstanden. For et moderne menneske kan dette virke som en slags begrænsning. Ligesom kvinder havde det ansvar i stedet for en offentlig magt. Men da gården var selve centrum for vikingetidens menneskes verdensbillede, skulle man ikke se det sådan.

Runestensrejsende

Kvinder kunne betale for rejsen af ​​runesten. Det var en ydre og offentlig handling af stor betydning. Der er mange sten, hvor inskriptionerne siger, at de er rejst af kvinder.

Tekstil håndværk

Tekstilredskaber er almindelige i kvindegravene. Der er små trisser til guldsmede, der blev spundet med, nåle, sakse og nogle gange uldkamme eller jern. Med et strygejern kunne man få linned til at skinne.

Eventyr kvinder

Kvinde med flot kjole, hår oppe og en drikkekop i hånden. Anfald fra Öland. Inventarnummer: 128. Foto: Gabriel Hildebrand/SHM

Njals saga er skrevet på Island i løbet af det 13. århundrede, men bygger på en meget ældre tradition. Historien handler om et skænderi mellem Gunnar og Njals familier. Fortællingen ser ud til at skildre et mandssamfund, hvor mændenes slagsmål og skænderier dominerer historien. Men ser man nærmere på historien, er mændene egentlig nærmest som marionetter. Kvinderne styrer begivenhederne i baggrunden, men deltager aldrig selv i kampene. Den blodtørstige Hallgerd, for en tid Gunnars kone, formår at få to ægtemænd, en plejefar og mange andre dræbt for småting.

Kilde: Det Historiske Museum.

Forsidebillede: Madeleine Arkona Åberg og Lilly Molin Norlin på hestene Armani og Goliat fra Hästravaganza. Foto: Jenny Wande