Gå til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Anbefalet

Anbefalet

Læderbånd til smykke, 80 cm
Udsalgspris26,00 kr
Mundharpe smedet — Traditionel
UdsalgsprisFra 44,00 kr
Vølvaring
UdsalgsprisFra 104,00 kr
Whiskyglas i horn
Udsalgspris133,00 kr
Spiralring med halvædelsten
UdsalgsprisFra 111,00 kr
Vikingatidens kvinnor

Vikingetidens kvinder

Vikingetidens grave viser, at mænd og kvinder havde forskellige symboler og roller, men at der fandtes rige og magtfulde personer af begge køn. Vikingetidens kvinder blev nærmest betragtet som ligestillede med mændene.

Om bindruner Læsning Vikingetidens kvinder 3 minutter Næste Oden fra Lejre

Mange tror, at vikingetiden var en mandsdomineret tid. At bevæbnede mænd i krigsskibe herskede og bestemte, skabte kongeriger og plyndrede klostre, mens kvinderne sad hjemme på gården og spandt. Arkæologien og de skriftlige kilder viser et anderledes billede. Vikingetidens grave viser, at mænd og kvinder havde forskellige symboler og roller, men at der fandtes rige og mægtige personer af begge køn.

Vikingetidens kvinder blev betragtet som næsten jævnbyrdige med mændene. Kvinder kunne være alt fra husmor og præstinde til gårdens overhoved, købmand, håndværker, tjenestepige og så videre.

Öland köpingsvik härskarinnan

Kvinden på billedet, som kommer fra Historiske museet, kaldes ”herskerinden af Öland”, fordi hun sandsynligvis har været leder af en velhavende ölandsk slægt med sæde i Köpingsvik.

Nogle forskere mener, at der fandtes særlige kvindelige magikere.

Ceremonistave, som den ovenfor, fra Köpingsvik, kan tyde på det. De findes i kvinders grave, samtidig med at de skriftlige kilder taler om kvindelige kultledere som Völur, hvilket betyder stavbærere.

Den oldnordiske kvindelige kultleder blev kaldt völva, hvilket betyder stavbærer. Staven blev brugt i sejden, som blandt andet indebar at kommunikere med guder og andre væsener og at forudsige fremtiden. Det er derfor spændende, at kvinden har fået en stav med sig i graven. Formentlig var hun en völva. Hendes stav er af jern og bronze, og det lille hus på toppen af staven er unikt.

Staven viser hendes ledende stilling i den oldnordiske religion og er samtidig et tydeligt aristokratisk symbol.

Magten over verdens midte.

Vikingetidens kvindes stilling som husfrue indebar, at hun var gårdens og husholdningens selvfølgelige chef. Dette mærkes på, at nøglen var et af hendes tydeligste symboler. Netop nøgler er blevet fundet i mange vikingetids kvindegrave. Langt frem i tiden symboliserede nøglen magt over husholdningen. Dette kan for et moderne menneske virke som en slags begrænsning. Som om kvinder havde det ansvar i stedet for en offentlig magt. Men da gården var selve centrum i vikingetidsmenneskets verdensbillede, skal man ikke se det sådan.

nyckel

Runestensrejsere

Kvinder kunne bekoste rejsningen af runesten. Det var en udadvendt og offentlig handling af stor betydning. Der findes mange sten, hvor indskrifterne fortæller, at de er rejst af kvinder.

Tekstilhåndværk

Tekstilredskaber er almindelige i kvindernes grave. Det er små trisser til tenene, man spandt med, nåle, sakse og nogle gange uldkarter eller glattere. Med en glatter kunne man gøre lærred blankt.

Sagaens kvinder

Kvinde med fin dragt, opsat hår og et drikkebæger i hånden. Beslag fra Öland. Inventarnr.: 128. Foto: Gabriel Hildebrand/SHM

Njals saga blev skrevet på Island i 1200-tallet, men bygger på en meget ældre tradition. Sagaen handler om strid mellem Gunnar og Njals slægter. Sagaen synes at skildre et mandligt samfund, hvor mændenes kampe og skænderier dominerer historien. Men ser man nærmere på fortællingen, er mændene egentlig næsten som marionetter. Kvinderne styrer begivenhederne i baggrunden, men deltager aldrig selv i kampene. Den blodtørstige Hallgerd, en tid Gunnars kone, lykkes med at få to ægtemænd, en fosterfar og mange andre slået ihjel for småting.

Kilde: Historiske museet.

Forsidebillede: Madeleine Arkona Åberg og Lilly Molin Norlin på hestene Armani og Goliat fra Hästravaganza. Foto: Jenny Wande