Många tror att vikingatiden var en mansdominerad tid. Att væpnade mæn i krigsskepp styrde og stællde, skapade kungariken og plundrade kloster, medan kvinnorna satt hemma på gården og spann. Arkeologin og de skriftliga kællorna visar en annorlunda bild. Vikingatidens gravar sæger att mæn og kvinnor hade forskellige symboler og roller, men att det fanns rika og mæktiga personer af båda kønen.

Vikingatidens kvinnor  betraktades i det nærmaste som jæmbørdiga med mænnen. Kvinnor kunde vara allt fra husmor og præstinna til gårdens øverhuvud, køpman, hantverkare, piga og så vidare. 

Kvinnan på bilden som kommer fra Historiska museet kallas ”hærskarinna af Øland” eftersom hon troligen har varit ledare for en vælbærgad ølændsk slækt med sæte i Køpingsvik.

En del forskare menar att det fanns særskilda kvinnliga magiker.

Ceremonistavar, som den ovan, fra Køpingsvik, kan tyda på det. De hittas i kvinnors gravar samtidigt som de skriftliga kællorna talar om kvinnliga kultledare som Vølur, som betyder stavbærare.

Den fornnordiska kvinnliga kultledaren kallades vølva, som betyder stavbærare. Staven anvændes i sejden, som bland annat innebar att kommunicera med gudar og andra væsen og att førutspå framtiden. Det er dærfør spænnande att kvinnan fått med sig en stav i graven. Førmodligen var hon en vølva. Hennes stav er af jern og bronze og det lilla huset på toppen af staven er unikt.

Staven visar på hennes ledande stællning i den fornnordiska religionen og er samtidigt en tydlig aristokratisk symbol.

Makten øver værldens mitt.

Den vikingetidens kvinnans stællning som husfru innebar att hon var gårdens og hushållets sjælvklara chef. Dette mærks på att nyckeln var en af hennes tydligaste symboler. Just nycklar har hittats i många vikingetidens kvinnogravar. Långt fram i tiden symboliserade nyckeln makt øver hushållet. Dette kan for en modern mænniska verka som en slags begrænsning. Som att kvinnor hade det ansvaret istællet for en offentlig makt. Men eftersom gården var sjælva centrum i den vikingetidens mænniskans værldsbild skal man ikke se det så.

Runstens-resare

Kvinnor kunde bekosta resandet af runstenar. Det var en utåtriktad og offentlig handling af stor betydelse. Det finns många stenar dær inskriptionerna sæger att de rests af kvinnor.

Textilhantverk

Textilredskap er vanliga i kvinnornas gravar. Det er små trissor til slændor som man spann med, nålar, saxar og ibland ullkammar eller glættare. Med en glættare kunde man gøra linne blankt.