FAQ

FAQ

På vores FAQ finder du masser af spørgsmål og svar om vikinger og vikingetiden. Vi opdaterer løbende med ny information.
  • Er vikinger fra Sverige?

Vikinger kom fra hele Skandinavien og rejste langt væk, ligesom os her på Nordlys, men vi plyndrer ikke de steder vi besøger, ikke hver gang alligevel!

  • Hvad var vikingeperler lavet af?

Vikingetidens perler blev lavet af en række materialer, det mest brugte materiale var glas, men de blev også lavet af ædle metaller og sten som karneol og ametyst eller endda dyreknogler.

  • Vikinge perler

En af grundpillerne i de tidlige handelsbyer i det 8. århundredes Skandinavien var at have en flok professionelle glasperlemagere. De optræder i byer som Kaupang, Ribe og Birka, da vi tilfældigvis sælger flere historiske kopier af gravfund fra disse byer.

  • Hvilke perler havde vikingerne på?

Vikingerne bar hjemmelavede og eksotisk handlede perler, hovedsageligt af glas, men ædle metaller og sten var også almindelige.

  • Hvad er/var vikingernes drikkehorn lavet af?

I vikingetiden blev drikkehorn hovedsageligt fremstillet af kohorn, da de ikke afhornede deres køer, havde de endnu en ressource at bruge.

  • Sådan laver du et vikinge-drikkehorn
Vikingerne, ligesom os i NordlysViking. Vi skyller og gentager indtil hornet er helt glat på indersiden, derefter kommer timers udglatning og polering af ydersiden. Hos NordlysViking giver vi hornet en ekstra behandling ved at lakere indvendigt med fødevaregodkendt lak.
  • Hvordan vasker jeg mit drikkehorn?
Den bedste måde at vaske dit horn, kop, krus eller bæger på er at vaske det i hånden. Brug lunkent vand og opvaskemiddel som normalt. Har du et drikkehorn, kan det være godt at skylle ud med vand umiddelbart efter brug, så intet klæber til bunden. Skal du børste bunden af ​​dit ølhorn, anbefaler vi at bruge en flaskebørste.
  • Hvem har lavet vikingesmykker?
Dygtige og specialiserede håndværkere fremstillede smykker af guld, sølv og bronze. Det, der kan undre dig, er, at blandt andet messing og zink også var i brug i byer som Ribe fra det 8. århundrede og frem.
  • Hvorfor bar vikinger smykker?
Disse vikinger bar smykker som et tegn på deres rigdom og status i samfundet, men det kunne også vise tegn på en eventyrlig livsstil, da materialer som ametyst ikke er lokale i Skandinavien og må være blevet handlet eller plyndret langvejs fra.
  • Hvordan så vikingesmykker ud?

Vikingesmykker var hovedværker lavet af ædelmetaller med smukke designs, der kunne være dyriske eller geometriske og ofte også fik et mytologisk aspekt, som forestillede Odin, Thor eller Sleipnir for at nævne nogle få.

  • Hvad drak vikingerne af?

Vikingerne drak af mange forskellige beholdere og materialer, drikkehorn lavet af kohorn var et meget almindeligt materiale. Da vikingetidens bønder ikke afhornede deres køer, havde de en enorm ressource at bruge til at lave drikkehorn, kamme og skeer. Man kan næsten kalde det forhistorisk plastik.

  • Hvordan så smykker fra vikingetiden ud?

Vikingerne brugte smykker til at vise deres rigdom og status i samfundet, men de ville sikkert også bare se pæne ud, ligesom vi gør i dag. Smykkerne var et solidt håndværk skabt af håndværksmestre og blev lavet i mange forskellige materialer og former, hvor dyreornamentik og mytologiske elementer var meget almindelige.

  • Hvad er en mjødhal?
Kort fortalt er en mjødsal et langhus fra jernalderen, der var gårdens/landsbyens bogstavelige og billedlige centrum. Der kunne jarlen holde fester for at give armringe i bytte for tjenester eller opbygge forhold mellem pårørende og stammer for at sikre stabiliteten i området. Ny forskning fra Norge peger på, at de kan være malet i blå, gul og rød.
  • Hvad var vikingernes yndlingsdrik?
Det mest almindelige svar er normalt mjød, altså honningvin, men det er ikke mange, der ved, at vikingerne også drak mölska, som er en type øl, der brygges ved at gære honning og malt. I de populære medier er vikinger ofte afbildet mens de drikker en skummende mjød, men det ville faktisk passe bedre med mølkugler!
  • Hvordan drak vikingerne deres øl?

Vikingetidsfund af drikkekar kommer hovedsageligt i form af keramik eller metal, da det overlever bedst i jorden, men der er nogle fund af fine horn, nogle gange udskårne, som har overlevet i miljøer helt uden ilt. Der er også horn dekoreret med messing og bronze, og masser af ikonografi af mennesker, der holder drikkehorn.

  • Hvad er et mjødhorn?
Et mjødhorn var et horn normalt fra en ko, men kunne laves af en ged, som man drak mjød af. Ved store fester og sammenkomster kunne et horn sendes rundt og derefter føres tre gange rundt om en statue af en guddom som en del af ritualer, der kunne have at gøre med at ønske en god høst eller held og lykke ved razziaer.
  • Hvornår var vikingetiden?
Normalt bruges den engelske periodisering 793 - 1066 e.Kr., den henviser til angrebet på Lindisfarne som udgangspunkt og Harald Hårdrådes nederlag ved Stamford Bridge. Forskere har skændtes om dette i lang tid og vil fortsætte med at gøre det længe efter vores tid, det kommer egentlig helt an på, hvor i Europa du vælger at kigge og hvilket materiale du bruger til dato.
  • Hvad var vikingernes religion?
I dag kaldes det ofte oldnordisk religion, men det er vigtigt at huske, at vores syn på religion og hvad det betyder, måske ikke stemmer overens med, hvordan vikingerne så deres verden. Et udtryk der kommer til os i dag fra vikingerne er: Forn Siðr som groft kan oversættes til gammel skik, så traditionen var vigtig for dem, hvilket giver os et lille indblik i deres måde at se verden på.
  • Hvem var vikingernes guder?
Der er mange guder i oldnordisk, men de oftest nævnte er Odin, Thor og Frej. Odin ses ofte som Alfaderen og ses som aristokratiets gud, da mange konger sporer deres slægt tilbage til Odin. Selv de kristne konger i dagens England havde Odin i en eller anden form som efterkommer eller stamfader. Thor blev ofte set som den mere populære gud, der holdt mennesker i sikkerhed mod kæmper og Frej, en frugtbarhedsgud, der kunne bringe gode høst.
  • Eksisterede Odin virkelig?
Det korte svar er nej, han har nok ikke rigtig eksisteret, men han er forankret som de dødes gud og krigernes gud har meget gammel oprindelse, selvom hans navn har ændret sig over tid. Nogle forskere mener, at arketypens rødder kan være ældre end bronzealderen i Sverige, altså mere end 3000 år! Odins forbindelse til shamanisme kan være et resultat af interaktioner mellem skandinaver i syd og samer i nord.
  • Hvad er forskellen mellem vikingetid og middelalder?
Dette er meget varierende alt efter hvilket land man starter fra, i Sverige er forskellen mellem vikingetid og middelalder mest at skriften begynder at blive brugt. Men også at aristokratiet og efterhånden hele befolkningen blev kristnet. Dette foregår i løbet af det 11. århundrede i Sverige, men linjen trækkes normalt ved 1050 e.Kr., selvom det var en variabel proces forskellige steder.
  • Hvad var Vikings yndlingsspil, og kan vi spille det i dag?
Hnefatafl kan have været et af deres yndlingsspil, og ja, vi kan spille det i dag. Det var så populært, at vi finder spilplaner udskåret på langskibenes robænke. Vi finder også masser af knogleterninger, de optræder i mange forskellige former og størrelser, så vi kan antage, at forskellige former for terningespil også var populære blandt vikingerne.
  • Var der vikinger i Skotland?
Ja, vikingerne invaderede og koloniserede dele af Skotland. Herunder Orkney, Shetland og Isle of Man. Vikingerne satte deres præg genetisk, arkitektonisk og sprogligt, da nornsproget var en blanding af gælisk og vestoldnordisk. Sproget er i dag blevet genoplivet i form af nynorn.
  • Hvad kaldte vikingerne Skotland?
Vikingerne kaldte Skotlands nordlige øer Norðreyjar og de sydvestlige øer blev kaldt Suðreyjar . Shetland i Norðreyjar lå kun 300 km fra den norske kyst og med godt vejr i et langskib tog rejsen omkring en dag at gennemføre.
  • Hvad lavede vikingerne i Skotland?
Normalt hører vi kun om vikinger som røvere og pirater, dette er til en vis grad sandt, da Harald Hårfager siges at have besat Norðreyjar i slutningen af ​​8. århundrede som følge af, at skandinaviske pirater hærgede farvandene omkring Shetland og Orkney. Selvfølgelig handlede de og nogle slog sig ned og levede fredeligt, i hvert fald af og til.
  • Var der svenske vikinger i Skotland?

Genetisk set havde vikinger fra nutidens Norge størst indflydelse på den skotske befolkning, men der er også spor både genetisk, sprogligt og arkæologisk efter vikinger fra nutidens Sverige og Danmark.

  • Var der vikinger i Ukraine? 
Absolut, de skandinaver, der efterlod flest genetiske spor i området, var vikinger fra det centrale Sverige, Öland, Gotland og Åland i Finland. De holdt sig ikke kun til Ukraine, men også til Baltikum og Rusland langs floderne Don, Dnepr og Volga. Rejsen mod øst for skandinaverne begyndte formentlig før den vestlige udvidelse, da to bådgrave fra Ösel er blevet dateret til omkring år 750 e.Kr. og har stærke paralleller med bådgravene fra Vendel og Valsgärde nord for Uppsala.
  • Hvilke lande rejste vikingerne til?
Skandinaverne rejste så langt mod vest som Nordamerika og så langt østpå som Usbekistan. Det er nævnt i de fleste historiske kilder, at en Björn Järnsida og hans kompagni drog sydpå i midten af ​​det 8. århundrede og plyndrede den iberiske kyst, for derefter at sejle gennem Gibraltarstrædet og til sidst erobrede og plyndrede Pisa. Da de så passerede Gibraltarstrædet på vej hjem, blev de overraskede af det muslimske kalifat, der herskede over store dele af den iberiske halvø. Kun 20 af de omkring 60-70 skibe vendte tilbage til den frankiske kyst.
  • Hvor landede vikingerne i England?
  • En af de mest berømte landinger er Lindisfarne i 793 e.Kr., da vikinger plyndrede et kloster på øen. Det var ikke den første landgang på øen, men ifølge britiske kilder var det den første betydningsfulde, da den ramte ind i hjertet af angelsaksisk kristne territorium. Mindre end hundrede år senere landede en enorm hær af skandinaver og frisere, på engelsk kaldet "The Great Heathen Army". De landede i Östangle i 871 e.Kr. for at slutte sig til en hær, der allerede havde væltet kongeriget Northumbria under ledelse af tre af Ragnar Lodbroks fem sønner Halfdan, Ubbe og Ivar Benlöse. I de næste 15 år hærgede de det angelsaksiske landskab og etablerede til sidst Daneloven.

  • Hvad var daneloven? (Danelaw)
  • Navnet henviser til den del af det angelsaksiske England, der blev styret af et skandinavisk aristokrati hovedsageligt fra Danmark. Området omfatter det østlige og nordlige England med Jorvik (York) som en af ​​de vigtigste byer. Det begyndte i 865 e.Kr. med en invasion af England ledet af tre af Lodbroks sønner, men det er først i det 11. århundrede, at Daneloven omtales på skrift. Selv i dag er der spor i form af stednavne med skandinavisk oprindelse, et eksempel er Coppergate i York, der oversættes til Koppari street. Koppari betyder kop, så navnet kan have været Koppmakargatan i Jorvik.

  • Var alle svenskere vikinger?
  • Nej, ikke alle svenskere var vikinger, det gjaldt hele Skandinavien. Ordet vikingr betyder en, der tager på ekspedition, normalt til søs og normalt med flere vikinger. Vi ved heller ikke noget endegyldigt om vikingeaktiviteten , men det kunne klart omfatte plyndring. Det kan dog godt have inkluderet længere handelsrejser også. Når det så er sagt, så var det nok nordboere, der levede hele deres liv i Norden og aldrig gik til viking.

Vikingerne bar hjemmelavede og eksotisk handlede perler, hovedsageligt af glas, men ædle metaller og sten var også almindelige.

  • Hvad er/var vikinge-drikkehorn lavet af (Einstein-prisen går til..?)

I vikingetiden blev drikkehorn hovedsageligt fremstillet af kohorn, da de ikke afhornede deres køer, havde de endnu en ressource at bruge.

  • Hvem lavede vikingesmykker
  • Dygtige og specialiserede håndværkere fremstillede smykker af guld, sølv og bronze. Det, der kan undre dig, er, at blandt andet messing og zink også var i brug i byer som Ribe fra det 8. århundrede og frem.

  • Hvorfor bar vikinger smykker?
  • Disse vikinger bar smykker som et tegn på deres rigdom og status i samfundet, men det kunne også vise tegn på en eventyrlig livsstil, da materialer som ametyst ikke er lokale i Skandinavien og må være blevet handlet eller plyndret langvejs fra.

  • Hvordan så vikingesmykker ud?
  • Vikingesmykker var hovedværker lavet af ædelmetaller med smukke designs, der kunne være dyriske eller geometriske og ofte også fik et mytologisk aspekt, som forestillede Odin, Thor eller Sleipnir for at nævne nogle få.

  • Hvad drak vikingerne af?
  • Vikingerne drak af mange forskellige beholdere og materialer, drikkehorn lavet af kohorn var et meget almindeligt materiale. Da vikingetidens bønder ikke afhornede deres køer, havde de en enorm ressource at bruge til at lave drikkehorn, kamme og skeer. Man kan næsten kalde det forhistorisk plastik.

  • smykker fra vikingetiden?
  • Vikingerne brugte smykker til at vise deres rigdom og status i samfundet, men de ville sikkert også bare se pæne ud ligesom vi gør i dag. Smykkerne var et solidt håndværk skabt af håndværksmestre og blev lavet i mange forskellige materialer og former, hvor dyreornamentik og mytologiske elementer var meget almindelige.

  • Hvad er en mjødhal?
  • Kort fortalt er en mjødsal et langhus fra jernalderen, der var gårdens/landsbyens bogstavelige og billedlige centrum. Der kunne jarlen holde fester for at give armringe i bytte for tjenester eller opbygge forhold mellem pårørende og stammer for at sikre stabiliteten i området. Ny forskning fra Norge peger på, at de kan være malet i blå, gul og rød.

  • Hvad var vikingernes yndlingsdrik?
  • Det mest almindelige svar er normalt mjød, altså honningvin, men det er ikke mange, der ved, at vikingerne også drak mölska, som er en type øl, der brygges ved at gære honning og malt. I de populære medier er vikinger ofte afbildet mens de drikker en skummende mjød, men det ville faktisk passe bedre med mølkugler!

  • Hvordan drak vikingerne deres øl?
  • Vikingetidsfund af drikkekar kommer hovedsageligt i form af keramik eller metal, da det overlever bedst i jorden, men der er nogle fund af fine horn, nogle gange udskårne, som har overlevet i miljøer helt uden ilt. Der er også horn dekoreret med messing og bronze, og masser af ikonografi af mennesker, der holder drikkehorn.

  • Hvad er et mjødhorn?
  • Et mjødhorn var et horn normalt fra en ko, men kunne laves af en ged, som man drak mjød af. Ved store fester og sammenkomster kunne et horn sendes rundt og derefter føres tre gange rundt om en statue af en guddom som en del af ritualer, der kunne have at gøre med at ønske en god høst eller held og lykke ved razziaer.

  • Hvornår var vikingetiden?
  • Normalt bruges den engelske periodisering 793 - 1066 e.Kr., den henviser til angrebet på Lindisfarne som udgangspunkt og Harald Hårdrådes nederlag ved Stamford Bridge. Forskere har skændtes om dette i lang tid og vil fortsætte med at gøre det længe efter vores tid, det kommer egentlig helt an på, hvor i Europa du vælger at kigge og hvilket materiale du bruger til dato.

  • Hvad var vikingernes religion?
  • I dag kaldes det ofte oldnordisk religion, men det er vigtigt at huske, at vores syn på religion og hvad det betyder, måske ikke stemmer overens med, hvordan vikingerne så deres verden. Et udtryk der kommer til os i dag fra vikingerne er: Forn Siðr som groft kan oversættes til gammel skik, så traditionen var vigtig for dem, hvilket giver os et lille indblik i deres måde at se verden på.

  • Hvem var vikingernes guder?
  • Der er mange guder i oldnordisk, men de oftest nævnte er Odin, Thor og Frej. Odin ses ofte som Alfaderen og ses som aristokratiets gud, da mange konger sporer deres slægt tilbage til Odin. Selv de kristne konger i dagens England havde Odin i en eller anden form som efterkommer eller stamfader. Thor blev ofte set som den mere populære gud, der holdt mennesker i sikkerhed mod kæmper og Frej, en frugtbarhedsgud, der kunne bringe gode høst.

  • Eksisterede Odin virkelig?
  • Det korte svar er nej, han har nok ikke rigtig eksisteret, men han er forankret som de dødes gud og krigernes gud har meget gammel oprindelse, selvom hans navn har ændret sig over tid. Nogle forskere mener, at arketypens rødder kan være ældre end bronzealderen i Sverige, altså mere end 3000 år! Odins forbindelse til shamanisme kan være et resultat af interaktioner mellem skandinaver i syd og samer i nord.

  • Hvad er forskellen mellem vikingetid og middelalder?
  • Dette er meget varierende alt efter hvilket land man starter fra, i Sverige er forskellen mellem vikingetid og middelalder mest at skriften begynder at blive brugt. Men også at aristokratiet og efterhånden hele befolkningen blev kristnet. Dette foregår i løbet af det 11. århundrede i Sverige, men linjen trækkes normalt ved 1050 e.Kr., selvom det var en variabel proces forskellige steder.

  • Hvad var Vikings yndlingsspil, og kan vi spille det i dag?
  • Hnefatafl kan have været et af deres yndlingsspil, og ja, vi kan spille det i dag. Det var så populært, at vi finder spilplaner udskåret på langskibenes robænke. Vi finder også masser af knogleterninger, de optræder i mange forskellige former og størrelser, så vi kan antage, at forskellige former for terningespil også var populære blandt vikingerne.

  • Var der vikinger i Skotland?
  • Ja, vikingerne invaderede og koloniserede dele af Skotland. Herunder Orkney, Shetland og Isle of Man. Vikingerne satte deres præg genetisk, arkitektonisk og sprogligt, da nornsproget var en blanding af gælisk og vestoldnordisk. Sproget er i dag blevet genoplivet i form af nynorn.

  • Hvad kaldte vikingerne Skotland?
  • Vikingerne kaldte Skotlands nordlige øer Norðreyjar og de sydvestlige øer blev kaldt Suðreyjar . Shetland i Norðreyjar lå kun 300 km fra den norske kyst og med godt vejr i et langskib tog rejsen omkring en dag at gennemføre.

  • Hvad lavede vikingerne i Skotland?
  • Normalt hører vi kun om vikinger som røvere og pirater, dette er til en vis grad sandt, da Harald Hårfager siges at have besat Norðreyjar i slutningen af ​​8. århundrede som følge af, at skandinaviske pirater hærgede farvandene omkring Shetland og Orkney. Selvfølgelig handlede de og nogle slog sig ned og levede fredeligt, i hvert fald af og til.

  • Var der svenske vikinger i Skotland?
  • Genetisk set havde vikinger fra nutidens Norge størst indflydelse på den skotske befolkning, men der er også spor både genetisk, sprogligt og arkæologisk efter vikinger fra nutidens Sverige og Danmark.

    • Var der vikinger i Ukraine? 

    Absolut, de skandinaver, der efterlod flest genetiske spor i området, var vikinger fra det centrale Sverige, Öland, Gotland og Åland i Finland. De holdt sig ikke kun til Ukraine, men også til Baltikum og Rusland langs floderne Don, Dnepr og Volga. Rejsen mod øst for skandinaverne begyndte formentlig før den vestlige udvidelse, da to bådgrave fra Ösel er blevet dateret til omkring år 750 e.Kr. og har stærke paralleller med bådgravene fra Vendel og Valsgärde nord for Uppsala.

  • Hvad kaldte vikingerne Ukraine?
  • Der var ikke noget navn for Ukraine specifikt, men området omkring Baltikum, Ukraine og det vestlige Rusland fik navnet Garðaríki . Garða kan referere til en befæstet landsby eller by, og ríki oversættes ofte som kongerige eller land. Garðaríki kan så oversættes til byrige eller landsbyrige.

  • Hvad lavede vikingerne i Ukraine?
  • De udforskede, de handlede, de plyndrede og de integrerede sig med den lokale befolkning. Da Ibn Fadlan besøgte siv ved Volga-floden i det niende århundrede, var mange i området sandsynligvis en blanding af skandinaver og slaver. Ordet saqaliba nævnes hyppigt i arabiske tekster fra kalifatet og forbindes i dag med mennesker, der blev taget til fange i Østeuropa og solgt på kalifatets slavemarkeder. I bn Khurradadhbeh fortæller om nordiske handelsmænd, der bringer sværd og pelse af høj kvalitet fra Skandinavien til Sortehavets kyster. Ibn Khurradadhbeh bemærker også, at nordmænd var i det byzantinske hof allerede i begyndelsen af ​​det 8. århundrede e.Kr. 

  • Var der svenske vikinger i Ukraine?
  • Ja, den gængse opfattelse er, at folk fra øst og mellem Sverige og Åland rejste østpå langs de østeuropæiske flodlande, mens norske og danske vikinger rejste vestpå mod England og Island.

  • Hvilke lande rejste vikingerne til?
  • Skandinaverne rejste så langt mod vest som Nordamerika og så langt østpå som Usbekistan. Det er nævnt i de fleste historiske kilder, at en Björn Järnsida og hans kompagni drog sydpå i midten af ​​det 8. århundrede og plyndrede den iberiske kyst, for derefter at sejle gennem Gibraltarstrædet og til sidst erobrede og plyndrede Pisa. Da de så passerede Gibraltarstrædet på vej hjem, blev de overraskede af det muslimske kalifat, der herskede over store dele af den iberiske halvø. Kun 20 af de omkring 60-70 skibe vendte tilbage til den frankiske kyst.

  • Hvor landede vikingerne i England?
  • En af de mest berømte landinger er Lindisfarne i 793 e.Kr., da vikinger plyndrede et kloster på øen. Det var ikke den første landgang på øen, men ifølge britiske kilder var det den første betydningsfulde, da den ramte ind i hjertet af angelsaksisk kristne territorium. Mindre end hundrede år senere landede en enorm hær af skandinaver og frisere, på engelsk kaldet "The Great Heathen Army". De landede i Östangle i 871 e.Kr. for at slutte sig til en hær, der allerede havde væltet kongeriget Northumbria under ledelse af tre af Ragnar Lodbroks fem sønner Halfdan, Ubbe og Ivar Benlöse. I de næste 15 år hærgede de det angelsaksiske landskab og etablerede til sidst Daneloven.

  • Hvad var daneloven? (Danelaw)
  • Navnet henviser til den del af det angelsaksiske England, der blev styret af et skandinavisk aristokrati hovedsageligt fra Danmark. Området omfatter det østlige og nordlige England med Jorvik (York) som en af ​​de vigtigste byer. Det begyndte i 865 e.Kr. med en invasion af England ledet af tre af Lodbroks sønner, men det er først i det 11. århundrede, at Daneloven omtales på skrift. Selv i dag er der spor i form af stednavne med skandinavisk oprindelse, et eksempel er Coppergate i York, der oversættes som Koppari Street. Koppari betyder kop, så navnet kan have været Koppmakargatan i Jorvik.

  • Var alle svenskere vikinger?
  • Nej, ikke alle svenskere var vikinger, det gjaldt hele Skandinavien. Ordet vikingr betyder en, der tager på ekspedition, normalt til søs og normalt med flere vikinger. Vi ved heller ikke noget endegyldigt om vikingeaktiviteten , men det kunne klart omfatte plyndring. Det kan dog godt have inkluderet længere handelsrejser også. Når det så er sagt, så var det nok nordboere, der levede hele deres liv i Norden og aldrig gik til viking.