- Are vikings from Sweden?
Vikings came from all over Scandinavia and travelled far afield, just like us here at Nordlys, only we don't plunder the places we visit, not every time anyway!
- What were viking beads made of?
Viking age beads were made from a range of materials, the most used material was glass but they were also made from precious metals and stones like carnelian and amethyst or even animal bones.
- Viking beads
One of the staples of the early trading towns of 8th century Scandinavia was having a bunch of professional glass beadmakers. They appear in towns like Kaupang, Ribe and Birka, as it happens we sell several historical replicas of gravefinds from these towns.
- What beads did vikings wear?
The vikings wore homemade and exotically traded beads, mainly from glass but precious metals and stones were also common.
- What are/were viking drinking horns made of?
During the viking age drinking horns were made mainly from cow horns, since they didn´t de-horn their cows they had yet another resource to put to use.
- How to make a viking drinking horn
- Hur diskar jag mitt dryckeshorn?
- Who made viking jewellery?
- Why did vikings wear jewellery?
- What did viking jewellery look like?
Viking jewellery were masterpieces made mainly from precious metals with beautiful designs that could be animalistic or geometric and often took on a mythological aspect as well, depicting Odin, Thor or Sleipnir to name a few.
- Vad drack vikingarna fra?
Vikingarna drack fra många forskellige behållare og material, dryckeshorn gjorda fra kohorn var et vældigt vanligt material. Eftersom de vikingetidens bønder ikke avhornade sina kor så hade de en enorm resurs att anvænda for att gøra dryckeshorn, kammar og skedar. Man skulle næstan kunna kalla det for førhistoriens plast.
- Hur såg vikingetidens smycken ud?
Vikingarna anvænde smycken for att visa upp sin rikedom og status i samhællet, men sækerligen ville de også bara se fina ud precis som vi i dag. Smyckena var et gediget hantverk skapat af hantverksmæstare og gjordes i många forskellige material og former dær djurornamentik og mytologiska inslag var vældigt vanligt.
- Vad er en mjødhall?
- Vad var vikingarnas favoritdryck?
- Hur drack vikingarna sitt øl?
Vikingetidens fynd af dryckeskærl kommer fræmst i formen af keramik eller metall då det øverlever bæst i marken, men det finns några fynd af fina horn, ibland snidade, som har øverlevt i miljøer helt uden syre. Det finns æven horn dekorerade med messing og bronze samt mængder med ikonografi af mænniskor som håller i dryckeshorn.
- Vad er et mjødhorn?
- Nær var vikingatiden?
- Vad var vikingarnas religion?
- Vilka var vikingarnas gudar?
- Fanns Oden på riktigt?
- Vad er skillnaden mellan vikingatiden og medeltiden?
- Vad var vikingarnas favoritspel og kan vi spela det idag?
- Fanns det vikingar i Skottland?
- Vad kallade vikingarna Skottland?
- Vad gjorde vikingarna i Skottland?
- Fanns det svenska vikingar i Skottland?
Genetiskt sett så hade vikingar fra dagens Norge størst påverkan på den skotska befolkningen, men det finns æven spår både genetiskt, lingvistiskt og arkeologiskt af vikingar fra dagens Sverige og Danmark.
- Fanns det vikingar i Ukraina?
- Vilka lænder reste vikingarna til?
- Var landsteg vikingarna i England?
-
En af de kændaste landstigningarna er Lindisfarne 793 e Kr då vikingar plundrade et kloster på øn. Det var ikke den førsta landstigningen på øn men enligt brittiska kællor var det den førsta signifikanta då den stack i hjærtat på anglosaxiskt kristet territorium. Mindre æn hundra år senare landsteg en enorm armé af skandinaver og friser, på engelska kallat “The Great Heathen Army”. De landsteg i Østanglen 871 e Kr for att ansluta til en hær som redan størtat kungadømet Northumbria under ledning af træ af Ragnar Lodbroks fem søner Halfdan, Ubbe og Ivar Benløse. De nærmaste 15 åren skøvlade de den anglosaxiska landsbygden og upprættade med tiden Danelagen.
- Vad var Danelagen? (Danelaw)
-
Namnet syftar til den del af anglosaxiska England som styrdes af en skandinavisk aristokrati fræmst fra Danmark. Området innefattar østra og norra England med Jorvik (York) som en af de viktigaste stæderna. Det børjade 865 e Kr med en invasion af England under ledning af træ af Lodbroks søner men det er ikke førræn 1000-talet som Danelagen næmns i skrift. Æn i dag finns det spår i form af ortnamn med skandinaviskt ursprung, et exempel er Coppergate i York som øversætts som Koppari-gata. Koppari betyder kopp, så namnet kan ha varit Koppmakargatan i Jorvik.
- Var alla svenskar vikingar?
-
Nej, alla svenskar var ikke vikingar, det gællde hela Skandinavien. Ordet víkingr betyder en som drar på expedition, vanligtvis til sjøss og oftast med fler víkingar. Aktiviteten víking vet vi heller inget definitivt om men det kunde helt klart innefatta plundring. Dock kan det meget væl ha innefattat længre handelsresor også. Med dette sagt så var det sækert nordbor som levde hela sitt liv i Norden og aldrig drog i víking.
The vikings wore homemade and exotically traded beads, mainly from glass but precious metals and stones were also common.
- What are/were viking drinking horns made of (Einstein award goes to..?)
During the viking age drinking horns were made mainly from cow horns, since they didn´t de-horn their cows they had yet another resource to put to use.
Highly skilled and specialised craftsmen made jewellery from gold, sølv and bronze. What might surprise you is that brass and zinc among others were also in use in towns like Ribe from the 8th century onwards.
They vikings wore jewellery as a sign of their wealth and status in society, but it could also show signs of an adventuring lifestyle since materials like amethyst are not local in Scandinavia and must have been traded or plundered from far away.
Viking jewellery were masterpieces made mainly from precious metals with beautiful designs that could be animalistic or geometric and often took on a mythological aspect as well, depicting Odin, Thor or Sleipnir to name a few.
Vikingarna drack fra många forskellige behållare og material, dryckeshorn gjorda fra kohorn var et vældigt vanligt material. Eftersom de vikingetidens bønder ikke avhornade sina kor så hade de en enorm resurs att anvænda for att gøra dryckeshorn, kammar og skedar. Man skulle næstan kunna kalla det for førhistoriens plast.
Vikingarna anvænde smycken for att visa upp sin rikedom og status i samhællet, men sækerligen ville de også bara se fina ud precis som vi i dag. Smyckena var et gediget hantverk skapat af hantverksmæstare og gjordes i många forskellige material og former dær djurornamentik og mytologiska inslag var vældigt vanligt.
Kortfattat så er en mjødhall et långhus fra jærnåldern som var gårdens/byns bokstavliga og bildliga mittpunkt. Dær kunde jarlen hålla fester for att ge armringar i utbyte mot tjænster eller bygga relationer mellan slækt og stammar for att sækerstælla områdets stabilitet. Ny forskning fra Norge pekar på att de kan ha målats i blått, gult og røtt.
Det vanligaste svaret er oftast mjød, alltså honungsvin, men det er ikke många som vet att vikingarna æven drack mølska vilket er en sorts øl som bryggs genom att fermentera honung og malt. I populærmedia framstælls ofta vikingar dricka et skummigt mjød men dette skulle egentligen stæmma in bættre på mølska!
Vikingetidens fynd af dryckeskærl kommer fræmst i formen af keramik eller metall då det øverlever bæst i marken, men det finns några fynd af fina horn, ibland snidade, som har øverlevt i miljøer helt uden syre. Det finns æven horn dekorerade med messing og bronze samt mængder med ikonografi af mænniskor som håller i dryckeshorn.
Et mjødhorn var et horn oftast fra ko, men kunde vara gjort af get, som man drack mjød fra. Vid stora fester og sammanstællningar kunde et horn gå laget runt og sedan føras træ gånger runt en gudastaty som en del af ritualer som kunde ha att gøra med ønskan om god skørd eller lycka på plundringståg.
Vanligtvis brukar den engelska periodisering anvændas 793 - 1066 e Kr, det hænvisar til attacken på Lindisfarne som startpunkt og Harald Hårdrådes førlust vid Stamford Bridge. Om dette har de lærda tvistat længe og kommer gøra det långt efter vår tid egentligen beror det helt på var i Europa man væljer att titta og vilket material man anvænder sig af for att datera.
I dag kallas den ofta for fornnordisk religion men det er viktigt att komma ihåg att vår syn på religion og vad det innebær kanske ikke stæmmer in på hur vikingarna såg sin værld. Et uttryck som kommer til oss i dag fra vikingarna er: Forn Siðr som øversætts ungefær forna seden, alltså var traditionen viktigt for dem vilket ger oss en lille inblick i deras sætt att se værlden.
Det finns många gudar i det fornnordiska, men de som oftast næmns er Oden, Tor og Frej. Oden er ofta sedd som Allfadern, og ses som aristokratins gud då många kungar drar sin ætts linjer tillbaka til Oden. Æven de kristna kungarna i dagens England hade Oden i en form eller annan som en ættling eller stamfader. Tor sågs ofta som den mer folkliga guden som høll mænniskorna skyddade fra jættar og Frej, en fruktbarhetsgud som kunde ge god skørd.
Det korta svaret er nej, han fanns troligen ikke på riktigt men han røtter som gud øver de døda og krigarnas gud har vældigt gamla anor, æven om hans namn ændrats øver tid. Vissa forskare menar att røtterna for arketypen kan vara ældre æn bronsåldern i Sverige alltså mer æn 3000 år! Odens koppling til shamanism kan vara et resultat af interaktioner mellan skandinaver i søder og samer i norr.
Dette er vældigt varierande beroende på vilket land man utgår ifrån, i Sverige er skillnaden mellan vikingetid og medeltid til størsta del att skriften børjar anvændas. Men æven att aristokratin og med tiden hela befolkningen kristnas. Dette sker under 1000-talet i Sverige men linjen dras oftast vid 1050 e Kr, æven om det var en varierande process på forskellige platser.
Hnefatafl kan ha varit et af deras favoritspel, og ja vi kan spela det i dag. Det var så pass populært att vi hittar spelplaner som snidats på roddarbænkarna på långskeppen. Vi hittar æven mængder af tærningar af ben, de førekommer i många forskellige former og storlekar så vi kan anta att forskellige former af tærningsspel æven var populært bland vikingarna.
Ja, vikingarna invaderade og koloniserade delar af Skottland. Bland annat Orkney, Shetland og Isle of Mann. Vikingarna satte sina spår genetiskt, arkitekturellt og lingvistiskt då språket Norn var en blandning af gaeliska og væstfornnordiska. Språket har idag återupplivats i form af Nynorn.
Vikingarna kallade de norra øarna i Skottland for Norðreyjar og de sydvæstra øarna kallades Suðreyjar. Shetland i Norðreyjar låg bara 300km fra den norska kusten og med gott væder i et långskepp tog resan ungefær et dygn att utføra.
Vanligtvis hør vi bara om vikingar som plundrare og pirater, det stæmmer til viss del då Harald Hårfager sægs ha ockuperat Norðreyjar i slutet af 800-talet som et resultat af skandinaviska pirater som hærjade i vattnen omkring Shetland og Orkney. Givetvis bedrev de handel og vissa bosatte sig og levde fredligt, tidvis i alla fall.
Genetiskt sett så hade vikingar fra dagens Norge størst påverkan på den skotska befolkningen, men det finns æven spår både genetiskt, lingvistiskt og arkeologiskt af vikingar fra dagens Sverige og Danmark.
- Fanns det vikingar i Ukraina?
Absolut, de skandinaver som læmnat mest genetiska spår i området var vikingar fra centrala Sverige, Øland, Gotland og Åland i Finland. De høll sig ikke endast til Ukraina uden æven Baltikum og Ryssland længs Don, Dnieper og Volga floderna. Færden østerut for skandinaverna børjade troligen føre den væstra expansionen då två båtgravar fra Øsel daterats til ca 750 e Kr og har starka paralleller med båtgravarna fra Vendel og Valsgærde norr om Uppsala.
Det fanns inget namn for Ukraina specifikt, men området runt Baltikum, Ukraina og væstra Ryssland fick namnet Garðaríki. Garða kan syfta til en befæst by eller stad og ríki øversætts ofta som rike eller land. Garðaríki kan då øversættas som stadsriket eller byariket.
De utforskade, de handlade, plundrade og integrerade sig med lokalbefolkningen. Nær Ibn Fadlan besøkte ruser vid Volgafloden på 900-talet var sækert många i området en blandning af skandinaver og slaver. Ordet saqaliba omnæmns ofta i arabiska texter fra kalifatet og kopplas idag med mænniskor som tillfångatogs i Østeuropa og såldes på kalifatens slavmarknader. Ibn Khurradadhbeh berættar om norrøna handelsmæn som for med sig sværd og pæls af høg kvalité fra Skandinavien til kusterna vid Svarta havet. Ibn Khurradadhbeh noterar æven att nordmæn befann sig i Bysantinska hovet redan under tidigt 800-tal e Kr.
Ja, den vanliga uppfattningen er att folk fra østra og mellan Sverige samt Åland reste østerut længs de østeuropeiska flodlænderna medan norska og danska vikingar reste væsterut mot England og Island.
Skandinaverna reste så långt væsterut att de nådde Nordamerika og så långt østerut att de nådde Uzbekistan. Det næmns i flertalet historiska kællor att en Bjørn Jærnsida med kompani som drog søderut i mitten på 800-talet og plundrade den iberiska kusten for att sedan segla genom Gibraltarsundet og slutligen inta og plundra Pisa. Nær de sedan passerade Gibraltarsundet på hemvægen blev de øverraskade af det muslimska kalifatet som styrde i stora delar af den iberiska halvøn. Endast 20 af de drygt 60-70 skeppen återvænde til den frankiska kusten.
En af de kændaste landstigningarna er Lindisfarne 793 e Kr då vikingar plundrade et kloster på øn. Det var ikke den førsta landstigningen på øn men enligt brittiska kællor var det den førsta signifikanta då den stack i hjærtat på anglosaxiskt kristet territorium. Mindre æn hundra år senare landsteg en enorm armé af skandinaver og friser, på engelska kallat “The Great Heathen Army”. De landsteg i Østanglen 871 e Kr for att ansluta til en hær som redan størtat kungadømet Northumbria under ledning af træ af Ragnar Lodbroks fem søner Halfdan, Ubbe og Ivar Benløse. De nærmaste 15 åren skøvlade de den anglosaxiska landsbygden og upprættade med tiden Danelagen.
Namnet syftar til den del af anglosaxiska England som styrdes af en skandinavisk aristokrati fræmst fra Danmark. Området innefattar østra og norra England med Jorvik (York) som en af de viktigaste stæderna. Det børjade 865 e Kr med en invasion af England under ledning af træ af Lodbroks søner men det er ikke førræn 1000-talet som Danelagen næmns i skrift. Æn i dag finns det spår i form af ortnamn med skandinaviskt ursprung, et exempel er Coppergate i York som øversætts som Koppari-gata. Koppari betyder kopp, så namnet kan ha varit Koppmakargatan i Jorvik.
Nej, alla svenskar var ikke vikingar, det gællde hela Skandinavien. Ordet víkingr betyder en som drar på expedition, vanligtvis til sjøss og oftast med fler víkingar. Aktiviteten víking vet vi heller inget definitivt om men det kunde helt klart innefatta plundring. Dock kan det meget væl ha innefattat længre handelsresor også. Med dette sagt så var det sækert nordbor som levde hela sitt liv i Norden og aldrig drog i víking.